Dissonant betydning

Ordet dissonant på dansk betyder ubeslægtet eller uoverensstemmende. Det bruges typisk inden for musik og refererer til en klang eller lyd, der ikke harmonerer godt med de omkringliggende toner.

Eksempler på brug

• Den dissonante lyd skar sig gennem stilheden.
• Hans dissonante kommentarer skabte splid i gruppen.
• Nogle mennesker foretrækker harmoni, mens andre elsker det dissonante.
• Musikken var fyldt med dissonante akkorder, der skabte en urolig stemning.
• Hendes stemme lød dissonant i forhold til resten af koret.
• De dissonante toner brød igennem den ellers melodiske melodi.
• Hendes tanker var en blanding af harmoni og dissonans.
• Den dissonante diskussion førte ikke til nogen konklusion.
• Hans dissonante adfærd gjorde det svært for andre at samarbejde med ham.
• Dissonansen mellem deres holdninger var tydelig under debatten.

Synonymer

• Uharmonisk
• Disharmonisk
• Usammenhængende
• Forkæmpering

Antonymer

• Harmonisk
• Samstemmig
• Akustisk
• Behagelig

Etymologi

Ordet dissonant kommer fra latin dissonans, som betyder mishørighed eller manglende klangharmoni. I musik refererer termen til en klang, der ikke harmonerer med de andre klangfarver og dermed skaber en ubehagelig lydoplevelse. I en bredere sammenhæng bruges udtrykket dissonant også metaforisk til at beskrive manglende overensstemmelse eller konflikt mellem forskellige elementer eller idéer.

alternative • tyranni • multiple • konservere • konglomerat • assorteret • vejr • utopi • jordisk • nekrose •