Skrige betydning

Ordet skrige betyder at højt råbe eller larme. Det bruges ofte til at beskrive lyden af nogen, der skriger eller råber meget højt.

Eksempler på brug

• Jeg hørte en kvinde skrige på gaden.
• Barnet begyndte pludselig at skrige af frygt.
• Det er ikke særlig rart at høre nogen skrige.
• Da jeg så edderkoppen, kunne jeg ikke lade være med at skrige.
• Hunden begyndte at skrige, da den så en fremmed mand.
• Det lyder som om nogen skriger for hjælp.
• Det er vigtigt at reagere, hvis nogen skriger.
• Det er normalt at skrige af glæde i en forlystelsespark.
• Vi kunne høre børnene skrige af begejstring fra legepladsen.
• Jeg kan ikke holde ud at høre folk skrige på hinanden.

Synonymer

• Råbe
• Skrig
• Bule
• Hyle

Antonymer

• Råbe
• Snakke stille
• Tale sagte
• Fløjte

Etymologi

Ordet skrige stammer fra det oldnordiske ord skríkja og det norrøne ord skríkja, som begge betyder at skrige eller larme højt. Ordet kan spores tilbage til indoeuropæisk oprindelse med rødder i ordet *skrīk-, som betyder at gøre højlydt opmærksom på sig selv eller at udtrykke følelser gennem høje lyde.

formue • terapeut • klys • -at • hektisk • nikkedukke • vartegn • isotonisk •